Lidt om unit-link : Hele artiklen kan læses på Finanshusets hjemmeside og har oprindelig været en artikel i dagbladet Politiken, den 14.februar -2004. 
Der er link til hele artiklen her:

Link http://www.finanshus.dk/default.asp?Mode=artikel&ID=15067&CID=830

Pensionsselskaberne tager sig godt betalt for at forvalte vores opsparing til alderdommen. I de glade 1990'ere var der ikke mange, der bekymrede sig om begreber som omkostningsprocenter, gebyrer og kurtage. Aktierne bare steg og steg, og de årlige afkast på pensionsopsparingen så både tilforladelige og tilfredsstillende ud. Men i takt med den økonomiske afmatning og den bristede it-boble er fokus i højere grad blevet rettet mod de omkostninger og gebyrer, som pensionsselskaberne og andre kapitalforvaltere barberer vores opsparing med.

Ikke mindst lanceringen af de mere og mere populære unit link-ordninger har givet anledning til, at der nu bliver rettet et kritisk blik på de enorme summer, der hvert år flyder fra folks opsparing til aktionærerne i de banker, der typisk står bag pensionsselskaberne og investeringsforeningerne.

»De ser uskyldige ud de små omkostningsprocenter, som det koster at købe og eje f.eks. investeringsbeviser, pulje- eller unit link-ordninger. Men de kan nemt føre til, at du går glip af halvdelen af dit pensionsafkast«, siger direktør i Dansk Aktionærforening Claus Silfverberg.

For at det ikke skal blive ved påstanden, har Dansk Aktionærforening for nylig lagt et program ud på sin hjemmeside - www.shareholders.dk - hvor man kan indsætte sine egne tal og få svar på, hvor stor en del af afkastet man går glip af.

Og det er ikke underholdende læsning.

Tager ens pensionsselskab f.eks. blot 1,5 pct. i anskaffelsesomkostninger og 2,0 pct. i årlige omkostninger af saldoen, vil man - over en typisk pensionsopsparingsperiode på 30 år og med et højt ansat årligt afkast på 6,0 pct. - aflevere over halvdelen af afkastet til pensionsselskabet.

Er der f.eks. tale om en månedlig indbetaling på 1.000 kroner i 30 år, ender man op med at batale 320.000 kroner i omkostninger ud af et samlet afkast på 615.000 kroner.

Eller med andre ord: Inklusive de penge man selv har betalt ind, ville man efter 30 år stå med 975.000 kroner, hvis opsparingen havde været helt uden omkostninger. I stedet må man nøjes med 655.000 kroner.

»Det er ikke noget, som Dansk Aktionærforening har fundet ud af. Det er ren og skær 'renters rente'-regning«, siger Claus Silfverberg.

Hvor meget man rent faktisk betaler i omkostninger på sin unit link-ordning, kan imidlertid være lidt af en videnskab at finde ud af. Typisk er den årlige omkostning sammensat af et hav af forskellige gebyrer:

Hver for sig ser de ikke ud af meget. Men tilsammen gør de et vældigt indhug i det årlige afkast.

Men her slutter problemet med unit link-ordningerne ikke.

Unit link-ordningerne bliver solgt på, at folk selv kan sammensætte deres opsparing. F.eks. kan man vælge at placere en større del af opsparingen i aktier end de traditionelle rentegaranterede pensionsordninger har mulighed for.

De værdipapirer, man linker til i unit link-ordningerne, er imidlertid alle investeringsforeninger. Og meget tyder på, at investeringsforeninger kan være et rigtig dårligt sted at placere sin opsparing.

Nye tal fra Danmark viser således, at man i mere end fire ud af fem tilfælde vil få et stårre afkast, hvis man bare selv køber en række forskellige aktier og lader dem stå, end hvis man køber investeringsforeningsbeviser i en afdeling, der investerer i de samme aktier.

Tager man f.eks. de investeringsforeninger, der investerer i danske aktier, har 83 procent over en treårig periode klaret sig dårligere end en passiv investering i de aktier, som investeringsforeningerne selv sammenligner sig med, de såkaldte benchmark.

En tilsvarende undersøgelse fra USA viser, at investeringsforeningerne fra 1970 til 1999 hvert år i gennemsnit har givet et afkast, der var 2,1 procent mindre end benchmark.

»Årsagen kan både være for dårlig investeringsrådgivning og for høje omkostninger til investeringsforeningens administration - og nok især dens depotbank i form af salgsprovisioner«, siger cand.polit. og konsulent Ulrik Dall, som har lavet den danske undersøgelse.

At spare op til sin pension i en unit link-ordning kan altså være en blandet fornøjelse: Omkostningerne i unit link æder en stor del af afkastet - og investeringsforeningerne kan ikke matche benchmark. Hver for sig en grim historie. Men tilsammen en cocktail, der kan være svær at sluge.

»Man kan sige, at man bliver snydt dobbelt, i forhold til at man selv havde investeret sin opsparing. Med to lag af kapitalforvaltere skal man ikke regne med, at der bliver meget tilbage. Det svarer til at købe en togbillet, uden at man kommer med toget«, siger Claus Silfverberg.

Han mener, at mange danskere vil være langt bedre tjent med at holde sig langt væk fra investeringsforeninger og pensionsselskaber. I stedet bør de overveje selv at investere deres opsparing.

»Mange folk bør kunne stå for deres pensionsopsparing selv. Selvfølgelig kræver det stor indsigt at være aktiespekulant, som køber og sælger tit og ofte. Men her taler vi ikke om at spekulere. Her taler vi om langsigtet pensionsopsparing. Det kræver væsentlig mindre indsigt«, siger Claus Silfverberg.

Han understreger, at der er en nedre grænse for, hvor små beløb folk selv skal forvalte.

»Hvis man er 60 år og har sparet 150.000 kroner op, som man gerne vil have placeret i aktier, så skal man købe investeringsforeningsbeviser. Men så vil jeg anbefale, at man køber de såkaldte indeksforeninger, som typisk klarer sig bedst«, siger Claus Silfverberg.

Er man ung, eller er der tale om store penge, kan man godt forsøge selv.

»Jeg hører af og til om folk med både to, seks og otte millioner kroner, som kommer ud af banken med favnen fuld af investeringsforeningsbeviser. Det er skandaløst. Alt for mange kaster sig ukritisk i armene på bankerne og investeringsforeningerne«, siger Claus Silfverberg.

Han har først og fremmest to råd til dem, der har mod på selv at placere deres opsparing i aktier.

»For det første skal man ikke købe på én gang. Det skal gøres løbende, for man ved aldrig, om markedet er oppe eller nede. For det andet skal man sprede sig ud over flere forskellige brancher«.

Underdirektør Henrik Engmark, Danica Pension, som er Danmarks største markedsorienterede pensionsselskab, lægger ikke skjul på, at kunderne både betaler omkostninger til unit link-ordningen og til de investeringsforeninger, som de vælger sig ind på.

»Det er ingen hemmelighed, at der er kapitalforvaltningsomkostninger i disse investeringsforeninger. Men det er vigtigt at understrege, at man ikke betaler dobbelt for kapitalforvaltningen, som det måske kunne fremstå. Man kan sige, at omkostningerne til investeringsforeningen blot er en form for omkostning på linje med det årlige gebyr og gebyret på den løbende præmie, som jo bl.a. går til rådgivning af kunden, årsudsendelser og administration af f.eks. en livrente. Vælger man en traditionel pensionsordning, vil der også være omkostninger til selve kapitalforvaltningen. Dem ser man dog kun i form af lavere afkast og ikke et gebyr«, siger Henrik Engmark.

Han understreger, at kunderne desuden har mulighed for at vælge flere forskellige investeringsforeninger - bl.a. ud fra deres omkostninger.

»Her kan man vælge dem, der er billigst. Eller man kan vælge dem, der historisk giver det største afkast«.

 

 

 

 

 

Pas på de små procenter - de bliver til store tal Din pensionsindbetaling pr. gang                                                  1.000 kr. Antal indskud pr. år                                                                            12 Forventet årligt afkast                                                                      6,0% p.a. Omkostningsprocent af indbetaling til kapitalforvalter                      1,5% Forventet årlig omkostningsprocent til kapitalforvalter                    2,00% p.a. Forventet opsparingstid                                                                    30 år Indbetalinger i alt                                                                     360.000 kr. Afkast i alt (hvis ingen omkostninger til kapitalforvalter)         614.787 kr. Tab pga. omkostninger til kapitalforvalter                               320.481 kr. Realiseret afkastprocent efter omkostninger                                 3,83% Samlede omkostninger i procent af afkast i alt                             52,13% Samlet slutværdi uden omkostninger                                      973.787 kr. Samlet slutværdi med omkostninger                                       654.307 kr.

 

Unit link og pension Pensionsopsparing: Skattebegunstiget opsparing via pengeinstitut, pensionskasse, forsikringsselskab m.v. Pensionsopsparingen adskiller sig fra en almindelig opsparing ved, at afkastet fra opsparingen beskattes efter særlige regler, ligesom opsparingen typisk er bundet i en længere årrække. Opsparingen kommer til udbetaling på pensionstidspunktet, dog tidligst ved det 60. år. Unit Link: Pensionsprodukt, hvor man knytter (linker) sin pensionsopsparing til investeringsforeningsbeviser (units) efter eget valg. Investeringsforening: En medlemsejet forening, der investerer i aktier eller obligationer, som skal sikre medlemmerne et stabilt afkast og en god risikospredning af deres værdipapiropsparing efter regler fastsat i lov om investeringsforeninger.