L60 HVAD ER DET ?
L60 er navnet på et regelsæt som er lavet for at tilgodese selvstændige som ikke driver deres virksomhed som ApS eller A/S.
Reglerne gør det muligt for de selvstændige, at spare meget op til pension i de år hvor de har stort overskud, og mindre, hvis der er år hvor det går mindre godt, eller der skal bruges penge til andre ting.
Reglerne gør det muligt for en selvstændig at indbetale op til 30% af sit overskud i virksomheden på en pensionsordning. Og vel og mærke uden at det binder den selvstændige til at lave en tilsvarende indbetaling i skatteåret efter. Sådan var det ellers under de gamle regler.
Dette gør det muligt for selvstændige at sikre deres alderdom langt bedre end før.
I "gamle dage" skulle man kunne gætte hvordan ens økonomi så ud 10 år ud i fremtiden, før det var forsvarligt at lave en stor indbetaling.
Eller også kunne man lave indskud,men så blev ens fradrag fordelt ud over de næste mange år efter indbetalingen. Nu får man fradraget med det samme.
Så man kan sige at der, langt om længe er blevet "ligestilling" i "pensionsdanmark" mellem de lønansatte, de virksomhedsejere der driver virksomhed i selskabsform, og så dem der før var dårligt stillet på pensionsområdet, nemlig de selvstændige der driver personligt ejet virksomhed.
Hvis din revisor ikke allerede har vist dig mulighederne vil vi meget gerne gå dem igennem for dig.
Ellers kast et blik på skemaet herunder. Det gør det ret tydeligt at mulighederne nu er langt bedre.
Vores eksempel er baseret på en 53 årig mand med et årligt overskud før skat på 700.000 kr. Og han vil pensionere sig som 60 årig.
tallene er 2008 tal.
|